Hvordan føles det at være deprimeret?

For mange kan depression, være lidt noget diffust noget, og kan være svært at gøre håndgribeligt. Det kan også opleves meget forskelligt. At man føler sig deprimeret, kan være noget vi bruger i daglige tale uden at vi egentlig er deprimeret, sådan bogstaveligt, men måske blot er ked af det eller belastet. Jeg vil her forsøge at komme lidt i dybden med være der kan være i spil, når man er deprimeret, og hvordan sygdommen depression, kan komme til udtryk. Det kan måske give dig eller dine pårørende en lidt større indblik i hvad depression, egentlig er.

Man kan definere depression, som en ubalance i vores signalstoffer i hjernen, hvilket er en meget kemisk tilgang. Man kan også definere depression som en lang række symptomer, nedsat stemningsleje, manglende lyst og interesse, manglende energi etc. Men hvordan føles det egentlig?

Sådan kan det føles at have en depression

Depression opleves ikke ens for alle, og der er forskellige grader af depression, men jeg har taget udgangspunkt i, hvordan nogle af de mennesker, jeg har behandlet, beskriver det. For dig kan det måske føles anderledes, så er du i tvivl om du har en depression, så tag kontakt til din læge, og du er selvfølgelig også velkommen til at tage kontakt til mig.

Når man taler depression og tristhed, er der tale om en alt omsluttende følelse af tristhed. Flere af de mennesker, jeg har behandlet, beskriver, at det er, som om tristheden er til stede i hver celle af deres krop. Men ikke nok med, at man føler sig ked af det, det er også svært at forklare andre, hvordan man har det, og andre mennesker, kan derfor have svært ved at forstå, hvor forpint, man er i den tilstand. Venner, familie og kollegaer, kan komme med opmuntrende ord som:  ”Prøv at tænke på noget positivt og gør noget godt for dig selv”. Men de forstår nok ikke, at den tristhed, man føler, spiser alt det, der er positivt.

Nogle beskriver, at de slet ikke kunne føle noget over hovedet, hverken tristhed, vrede, glæde, sorg eller andet, hvilket resulterer i, at de ikke reagerer som forventelig på ting til stor undren for de pårørende. Patienterne beskriver det som en voldsom ubehagelig tilstand. Nogle, og her særligt mænd kan opleve, at de bliver mere irritable og aggressive.

Smerten

Mennesker med depression kan beskrive den psykiske smerte som, at det gør så ondt inden i, at hele ens psyke og sjæl skriger af smerte, men man kan ikke give udtryk for det, fordi depressionen hæmmer en fysisk. Ens tanker går langsommere, man bevæger sig langsommere, og man har ikke energien til at råbe om hjælp. Det kan være som at sidde i en osteklokke, med alle ens følelser, og mange negative tanker, men man kan ikke komme ud med til dem på den anden side. Man oplever verden, og herunder andre mennesker, som ser man dem gennem glas, hvilket kan efterlade en i frygtelig følelse af ensomhed. Mennesker går forbi en og smiler og ler, siger opmuntrende ord, men de ser ofte ikke, hvor forpint man er af den depressive tilstand.

En del mennesker med depression kan også berette om fysiske smerter, herunder hovedpine, muskel- og ledsmerter, mavepine og influenzalignende symptomer. Flere af de mennesker, jeg har behandlet gennem årene, har fortalt, at de nogle gange ville ønske, at de fejlede et eller andet fysisk i stedet. For så ville andre mennesker få øje på, hvor dårligt de havde det. Der er jo ikke nogen, der beder en, der har et brækket ben om at gå. Men da depression ikke er noget man kan se, kan der komme kommentarer om, at man bare lige skal gå en tur, og ikke bare ligge på den sofa f.eks.  Men her er det den manglende energi kommer ind i billedet.

Jeg har ingen energi

Når man har en depression, kan man være så træt, at det er helt uoverskueligt at gå 50 meter. Alt, hvad man skal gøre, er noget, man virkelig skal tage sig sammen til, og prisen bagefter er, om end man ikke tænker det muligt, at man bliver endnu mere træt. For nogen kan den manglende energi bevirke, at de sover mange timer, men for mange er det desværre sådan, at lige meget hvor træt de føler sig, så kan de ikke sove, og de vågner flere gange om natten og tidligt om morgenen.

Når de lægger sig ned, kommer tankerne om alt det, man burde have gjort, og ting man i hvert tilfælde skal gøre i morgen. Man kan pludselige have dårlig samvittighed over ting gjort både nu og for flere år siden, ligesom tanker om ting, man har været udsat for som vold, mobning, dødsfald, kan komme op i ens tanker igen. Det kan for nogle opleves som om, der ikke rigtig er nogen orden i tankerne. De skifter hurtig, og man bliver ikke færdig med en tanke, før en anden dukker op.

Der er ingenting der interesserer mig

Pludselig er ting man tidligere fandt meget interessant, eller sport man har dyrket m.m. uden interesse. Man finder ikke glæde ved det længere.  Nogle beskriver det sådanne: ”Jeg forsøger at gøre det, der plejer at gøre mig glad, gå en tur i skoven, bage og ses med mine veninder, men jeg mærker ingen glæder. Det føles helt meningsløst at fortsætte med at gøre det.”

Jeg kan ikke huske! Er jeg dement?

De fleste af de mennesker, jeg har behandlet, har klaget over er kognitive vanskeligheder og kan føle, at de er ved at blive demente. Når man er deprimeret, kan man kan have svært ved at huske, man kommer til at gentage sig selv, glemmer hvor man har sat bilen på parkeringspladsen, hvor man har lagt sin pung, og man kan glemme aftaler, f.eks. med vennerne, hvilket jo kan være svært at forstå for vennerne. Det skubber til den før nævnte dårlig samvittighed.

Når man sidder i et selskab, kan man have svært ved at følge med i, hvad der bliver sagt og kan føle, det er svært selv at byde ind med noget. Hvorfor man ved sociale arrangementer kan side og føle sig ensom, men også opleve at man bliver helt overstimuleret, fordi man kan være både mere lysfølsom og mere lydfølsom. Efterfølgende, kan de depressive symptomer forværres et par dage. Specielt den manglende energi. Dette kan føre til, at man vælger ikke at tage af sted til sociale arrangementer, da prisen føles for høj.

Mange oplever, at de er ramt på deres eksekutive funktioner, det vil sige at man har svært ved at holde overblikket, planlægge, tage initiativ og igangsætte opgaver og gøremål. Det kunne f.eks. beskrives sådanne:  ”Jeg har siddet en halv dag i sofaen, tv’et har kørt, men jeg kan ikke huske, hvad jeg har set. Jeg har stirret på den samme kop og tallerken og planlagt at sætte den i opvaskemaskinen, men kan ikke tage sig sammen til at få det gjort.” Sæt i gang knappen er ligesom gået i stykker. Det kan være svært at forstå for pårørende, at man virkelig har siddet en hel dag på sofaen og ikke lavet noget. Men havde man nu haft en fysisk sygdom, så ville de måske bedre have kunnet forstået det.

Jeg føler, at jeg ikke er noget værd

En del af de depressive symptomer er nedsat selvtillid og nedsat selvværd.

En kunne f.eks. beskrive det sådan: ”Jeg føler ikke, jeg har nogen værdi, jeg har ikke overskuddet til at byde ind med noget, jeg kan ikke engang magte at tage opvasken, og jeg ser min mand, stå med alting, madlavning, job og børn, mens jeg er nødt til at gå ind at hvile mig. Det får mig til at føle, at jeg er mere i vejen, end jeg er til gavn. Det er, som om jo mere andre forsøger at hjælpe mig, jo mere føler jeg mig som en byrde”.

Man kan blive enorm selvkritisk og ser måske ikke selv de ting, man gør i hverdagen, som noget der bidrager til f.eks. familien eller venindeflokken. Man kan blive angst for at begive sig ud i ting, fordi man mangler selvtillid. Et eksempel på dette kan f.eks. være: ”Jeg skal besøge min veninde, jeg har besøgt hende mange gange før, men pludselig bliver jeg i tvivl om, jeg kan finde derud, og angst for om jeg kan styre bilen. Jeg ved godt med min fornuft, at jeg har gjort dette mange gange før uden problemer, men pludselig bliver jeg i tvivl, om jeg overhovedet kan kører bilen.”

Skyldfølelse

Mange med depression har skyldfølelse. Man kan føle sig skyldig, fordi man ikke føler, man er der for sine pårørende, fordi sommerferien i år måske er aflyst, og ens kæreste må tage af sted alene til fest, og han står med mange opgaver alene. Det kan også være i forhold til ens kollegaer, fordi man er sygemeldt. Når man er deprimeret, kan man være meget hård ved sig selv. Så hård ville man nok ikke være, hvis det var en veninde, der stod i samme situation.

Man kan også få skyldfølelse i forhold til ting fra fortiden. F.eks. at man skulle have arbejdet mindre, da børnene var små eller have behandlet ens ægtefælle bedre. Det kan være ting, som skulle være et ”lukket kapitel”, men som pludselige dukker op igen.

Jeg kan ikke spise noget

Mennesker med depression oplever, at deres appetit ændrer sig. Nogle oplever, at det er fordi man har en indre uro som gør, at man ikke kan finde ro til at spise maden, eller at maden giver dem kvalme, og andre oplever at maden smager anderledes eller slet ikke af noget.

Det kan også være svært at finde overskuddet til at lave mad grundet den manglende energi, og jeg har oplevet flere mennesker fortælle, at de lever af en meget ensidig kost som f.eks. yoghurt, rugbrød, chips, kiks eller andet, der er giver hurtig energi eller er nemt til gengældeligt. Den ensidige kost er med til, at man oplever mindre energi. På den måde kan det blive en rigtig ond cirkel.

For nogle mennesker med depression kan de opleve, at de spiser mere, specielt af det usunde. De forklarer ofte, at maden bliver en måde at trøste sig selv på.

Jeg føler mig urolig

Jeg har flere gange hørt fra mennesker med depression, at de oplever uro inden i. Dette kan f.eks. beskrives sådan: ”Jeg er så træt, men jeg kan ikke finde roen til at sætte mig stille ned og slappe af. Jeg vandrer hvileløst rundt og sidder urolig med mine hænder. Jeg føler mig ængstelig, som om der skal ske noget rigtig slemt, og jeg har katastrofetanker, der handler om, at der sker dem, jeg har kær, noget grimt. Indimellem har jeg hjertebanken, min hals snører sig sammen, og jeg får angstanfald.”

Nu har jeg det pludselig godt?

Mennesker, der er ramt af depression, kan opleve, at deres symptomer varierer hen over døgnet, nogle kan opleve det, man kalder aftenlysninger, hvor de hen på aftenen kan opleve at deres humør bliver bedre. De kan måske overskue at lave nogle ting. Jeg har haft patienter, som har sagt: ”Jeg får det bedre om aftenen, og så har jeg slet ikke lyst til at gå i seng. Jeg sidder og nyder stilheden, og samtidig frygte jeg også søvnen, fordi jeg næste morgen har det skidt igen.

Selvmordstanker

Livet giver pludselig ikke mening længere, og man kan miste lysten til at leve. For nogle kan det udvikle sig til selvmordstanker, som kan have et meget konkret indhold også, hvordan man vil gøre det. For de fleste er det dog det, man kalder passive tanker om at dø. Man kan ønske at blive ramt af sygdom, ønske at man bare ikke vågner i morgen. Eller nogen beskriver det sådanne: ”Jeg ønsker ikke at dø, jeg vil bare gerne have ro. Ro i min krop og i mit hoved, og nogle gange kan jeg tænke, om det kun er døden, der kan give mig den ro.” Dette er selvfølgelig ikke tilfældet. Der er rigtig gode behandlingsmuligheder.

Det kan være meget pinefuldt og skamfuldt at have selvmordstanker, men det er meget vigtigt, at man får talt med nogen om det. Hvis du har selvmordstanker, om de er konkrete eller mere passive, er det vigtigt, at du taler med nogen professionelle om det. Tag kontakt til din egen læge. Hvis det er akut, kan du tage kontakt til psykiatrisk skadestue eller vagtlægen. Det er også muligt at ringe til Livslinien som er en åben telefonisk rådgivning.

Jeg har her beskrevet, hvordan nogle mennesker kan have det, når de har en depression. Hvis du kan genkende dig selv i det, som er beskrevet, er det vigtigt at søge hjælp. Der er rigtig mange muligheder for at behandle depression, og jo hurtigere man kommer i behandling, jo lettere er det ofte også at helbrede det.

Jeg vil i kommende blogs fokusere på behandlingen af depression. Hvis du har nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakt mig.