og hold fast i dine værdier!
Nu er vi i december en skøn tid med julebag, julemad, julekonfekt, julekalendere, julegaveindkøb, julefrokoster, og for mange kan der i den periode også være ekstra ting der skal klares på på arbejdet. Har man børn er der ofte hyggelige arrangementer med skole og i forbindelse med deres fritidsinteresser.
Det er alt hyggeligt, men kan også, hvis man ikke passer på komme til at handle om logistik, gaver, og ting der skal gøres, hvis det skal blive “rigtig jul”.
Vi bliver i julen fodret med, hvordan den rigtige jul, skal se ud, hvad man skal spise, og hvordan man skal være sammen. Vi ser det i reklamer, på tv, men vi er også gode til at påvirke hinanden på sociale medier, med billeder af hvad vi laver og hvordan vi pynter, så man for en illusion af at vi har den perfekte jul.
Det er sjældent der bliver lagt billeder op af brændte julekager, lille Peter der tisser i flyverdragten på turen efter juletræet, hvorefter mor og far kommer op at diskutere om, hvem der skulle have sørget for, at han var tisset af, og hvor man herefter må skynde sig i al hast at fælde træet og fået taget billeder “af den glade familie” til instagram, imens er de to andre søskende kommet op at skændes, og begge nægter at sidde ved siden af Peter og hans tis.
Det er også en sjov historie, og er nok realistisk for mange.
Julen er en forventningers tid, både fra en selv, men også fra familie, venner, børn, skole, arbejde m.m. Det behøver ikke at være et problem, bare men ikke tror man skal leve op til dem alle.
Det kræver at man sortere i hvad man vil vælge til, og hvad vil man vælge fra, så man ikke bare hovedløst prøve at leve op til forventninger, der er skabt af andre. Dette kan nemlig føre til julestress, og julen handler jo om det modsatte.
Tag et aktivt valg
Hvis vi ikke tager et aktivt valg kan det nemt gå galt. Bliver vi stressede, bliver vi kortluntede, mister overblikket og vi bliver fraværende. Der er så skabt grobund for en jul, der ikke lever op til vores drømme om en fredfyldt jul.
Hold fast i dine værdier
Hvilke værdier knyttet til julen, er vigtigst for dig. Skriv de tre vigtigste ting ned. Det kunne være, at glæde andre, kærlighed og samhørighed. Træf dine valg ud fra disse værdier. Kys din ægtefælle og dine børn, hjælp din nabo eller en anden der har brug for det, spil med familien, eller tag dem med på en gåtur. Lad rodet og mobilen ligge.
Hvis vi holder fast i vores værdier, skaber vi de bedste forudsætninger for at skabe en god jul med mange stjernestunder.
Drop “plejer”
Jamen vi plejer….. Det er ikke et argument det kan bruges til noget som helst. Hænger dine værdier for julen sammen med de ting I plejer at gøre, hvis ikke så er det måske på tide at skille sig af med “plejer”.
Det vil kræve noget mod, at afvige fra “plejer”, men ved at vælge fra, forhindre man stress, og skaber mulighed for nærvær og massere af glæde.
Planlæg
Det lyder kedelig, men en god plan skaber overblik, og kan tage højde for det ovenstående. Men husk at lave huller i planen til at kunne gøre ting, man bare lige har lyst til på det tidspunkt, og husk ikke at planlægge for meget.
Skab stjernestunder
Brug tid med familien, find ro i travlheden, læs en god bog, drik en kop te, gå en tur eller andet der lader dig op, og giver dig ro og overskud til at nyde Julen.
Glædelig jul til jer alle



