The post Hvordan stress skader din hud first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

Skån din hjerne for digital-stress

Introduktion

 

Har du nogensinde følt dig mentalt udmattet efter lange timer foran en skærm? Du er ikke alene. Skærmudbrændthed, også kendt som digital udbrændthed, er en tilstand, hvor hjernen bliver overbelastet af konstant digital-eksponering. I vores moderne liv, hvor vi konstant er online, er dette problem mere relevant end nogensinde før. Denne artikel vil hjælpe dig med at forstå og bekæmpe skærmudbrændthed med videnskabeligt underbyggede metoder.

 

Identificér og beskriv tydeligt problemet

Skærmudbrændthed kan medføre alvorlige konsekvenser for både mental og fysisk sundhed. Typiske symptomer inkluderer:

• Træthed og manglende koncentration

• Søvnproblemer

• Øget stress og angst

• Irritabilitet og humørsvingninger

• Hovedpine og øjenbelastning

Unikke og konkrete værktøjer

Her er fem konkrete metoder, du kan implementere allerede i dag for at beskytte din hjerne mod digital stress:

1. Skab “Digital Detox”-zoner

Vælg områder i dit hjem (f.eks. soveværelset eller spisebordet), hvor du bevidst holder telefoner, tablets og computere væk.

 

2. Brug 20-20-20 reglen

For hver 20 minutter, du bruger foran en skærm, skal du kigge på noget 20 fod (ca. 6 meter) væk i mindst 20 sekunder. Dette reducerer øjenbelastning og mental træthed.

 

3. Planlæg regelmæssige pauser

Sæt en timer, der minder dig om at tage 5 minutters pause hver time. Brug pauserne til at strække kroppen, trække frisk luft eller udføre en kort mindfulness-øvelse.

 

4. Begræns notifikationer

Reducer antallet af notifikationer på dine enheder. Jo færre afbrydelser du oplever, jo bedre kan din hjerne slappe af og koncentrere sig.

 

5. Indfør en aftenrutine uden skærme

Stop med at bruge skærme mindst en time før sengetid. Erstat skærmtiden med aktiviteter som læsning, meditation eller afslappende musik.

 

 

Forskning viser, at mere end 60% af voksne oplever symptomer på digital stress mindst en gang om ugen. Desuden indikerer undersøgelser fra Harvard University, at langvarig eksponering for digitale enheder kan reducere produktivitet med op til 40% og øge risikoen for depression.

 

Løsningsforslag med langsigtet effekt

 

For at forebygge digital-udbrændthed på længere sigt, bør du integrere følgende fremtidstænkende strategier:

• Digital-minimalisme: Begræns brugen af apps og digitale værktøjer, som ikke direkte gavner dig. Vælg kvalitet frem for kvantitet.

• Teknologibevidsthed: Bliv bevidst om, hvordan teknologi påvirker din hjerne og dit velvære, og opbyg en sund digital adfærd.

• Personlig grænseopsætning: Sæt faste tider for digital brug, og vær konsekvent med at holde fri fra skærme.

Opsummering og konklusion

 

I denne artikel har vi belyst fænomenet skærmudbrændthed, identificeret de typiske symptomer og konsekvenser, og vigtigst af alt præsenteret effektive strategier og metoder, der kan hjælpe dig med at beskytte din hjerne mod digital overbelastning. Ved at tage kontrol over din digitale hverdag og skabe sunde vaner kan du forbedre både din mentale sundhed og livskvalitet betydeligt.

Hvis du oplever udfordringer med skærmudbrændthed eller ønsker personlig rådgivning og støtte til bedre mentalsundhed, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe dig med vejledning, støtte og professionel behandling.

The post Skærmudbrændthed first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

The post Kraften er i dine tanker first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

Det er for sent! Eller er det?

“Mennesker er ikke fanger af skæbne, men kun

fanger af deres egne tanker.”

Franklin D. Roosevelt.

Jeg har altid haft problemer med en tanke. Den slags tilbagevendende tanke, der ikke rigtig forlader én: “Det er for sent”. For sent til at udgive en bog, for sent til at starte et firma, for sent til at lære et nyt sprog osv.

Dette kaldes tidsangst. Antallet af færdigheder, jeg ikke har erhvervet, og de muligheder, jeg ikke har grebet på grund af netop denne tanke, er mega frustrerende. Det er først for ganske nylig, at jeg har formået at håndtere den tanke, og selv om det stadig er en kamp for mig, ville jeg gerne dele nogle af mine strategier.

Mens dødsangst er frygten for at løbe tør for tid, er tidsangst frygten for at spilde sin tid. Det er en besættelse af, at bruge sin tid på den mest meningsfulde måde.

Tidsangst kan være en udtalt og overvældende følelse, som kan opstå pga. samfundsmæssigt pres for at opnå bestemte mål, eller et ønske om at udnytte sin tid så effektivt som muligt.

For at bekæmpe tidsangst kan det være nyttigt at acceptere følgende sandheder og derefter implementere visse strategier:

• Tid eksisterer og vi kan ikke ændre dette. Tid vil altid gå fremad, og vil vi også gøre. Ved at acceptere disse simple men også skræmmende sandheder, tager vi det første skridt mod at mindske tidsangst.

• Definer, hvad “tid godt brugt” betyder for dig personligt. Tænk over, hvad der gør dig glad og får dig i flow, uden at overveje hvor realistisk det endelige resultat vil være. Tænk ikke på dit “produkt” og men på hvordan det føles for dig at arbejde med at producere det. For eksempel, tænk ikke på hvor glad du vil være ved at udgive en bog. Spørg dig selv, om du virkelig nyder at skrive. Tænk ikke på, hvor stolt du vil være ved at løbe en marathon. Spørg dig selv, om du kan lide at løb

• Lav en kort liste over aktiviteter, du virkelig nyder, og som giver værdi for dig selv eller verden. Gør plads til disse øjeblikke i dit liv. Dette betyder ikke, at du skal gøre tid til dem, men snarere integrere dem i din hverdag på en meningsfuld måde.Måske på vej til arbejde. Måske hjemme, efter børnene er gået i seng. Eller måske er det at tilbringe tid med dine børn, som du vil gøre plads til. Hvis du har mindre tid end forventet, er det helt fint. Det handler mere om at designe et rum dedikeret til dine “tid godt brugt” aktiviteter. Som forfatteren “Maria Edgeworth” sagde: “Hvis vi passer på øjeblikket, tager årene sig af sig selv.”

• Skær tidskrævende distraktioner væk: Øjeblikke, hvor vi ruller gennem sociale medier eller ser tilfældige videoer uden at tænke over det, bidrager også til tidsangst. Gør et hurtigt gennemsyn af dine indhold forbrugsmønstre og prøv at skære ned på mængden af tid, du bruger i en indlæsnings vs en produktiv-tilstand

• Stop med at sammenligne dig selv med andre. Sammenligning fører ofte til jalousi og utilfredshed, og det er ikke sundt for vores mentale sundhed. Fokuser i stedet på dine egne mål og præstationer.

• Giv slip på perfektionisme. Det er okay at gøre fejl og lære af dem. Perfektionisme kan være en barriere for vores følelse af personlig tilfredshed og vores evne til at nå vores mål.

Som jeg sagde, er tidsangst stadig noget, jeg kæmper med, og det kan være en kamp, jeg skal fortsætte med at kæmpe resten af mit liv. Hvis det også er noget, du kæmper med, håber jeg, at du finder disse strategier nyttige.

The post Tidsangst first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

og hold fast i dine værdier!

Nu er vi i december en skøn tid med julebag, julemad, julekonfekt,  julekalendere, julegaveindkøb, julefrokoster, og for mange kan der i den periode også være ekstra ting der skal klares på på arbejdet. Har man børn er der ofte hyggelige arrangementer med skole og i forbindelse med deres fritidsinteresser.

Det er alt hyggeligt, men kan også, hvis man ikke passer på komme til at handle om logistik, gaver, og ting der skal gøres, hvis det skal blive “rigtig jul”.

Vi bliver i julen fodret med, hvordan den rigtige jul, skal se ud, hvad man skal spise, og hvordan man skal være sammen. Vi ser det i reklamer, på tv, men vi er også gode til at påvirke hinanden på sociale medier, med billeder af hvad vi laver og hvordan vi pynter, så man for en illusion af at vi har den perfekte jul.

Det er sjældent der bliver lagt billeder op af brændte julekager, lille Peter der tisser i flyverdragten på turen efter juletræet, hvorefter mor og far kommer op at diskutere om, hvem der skulle have sørget for, at han var tisset af, og hvor man herefter må skynde sig i al hast at fælde træet og fået taget billeder “af den glade familie” til instagram, imens er de to andre søskende kommet op at skændes, og begge nægter at sidde ved siden af Peter og hans tis.

Det er også en sjov historie, og er nok realistisk for mange.

Julen er en forventningers tid, både fra en selv, men også fra familie, venner, børn, skole, arbejde m.m. Det behøver ikke at være et problem, bare men ikke tror man skal leve op til dem alle.

Det kræver at man sortere i hvad man vil vælge til, og hvad vil man vælge fra, så man ikke bare hovedløst prøve at leve op til forventninger, der er skabt af andre. Dette kan nemlig føre til julestress, og julen handler jo om det modsatte.

Tag et  aktivt valg

Hvis vi ikke tager et aktivt valg kan det nemt gå galt. Bliver vi stressede, bliver vi  kortluntede,  mister overblikket og vi bliver fraværende. Der er så skabt grobund for en jul, der ikke lever op til vores drømme om en fredfyldt jul.

Hold fast i dine værdier

Hvilke værdier knyttet til julen, er vigtigst for dig. Skriv de tre vigtigste ting ned. Det kunne være, at glæde andre, kærlighed og samhørighed. Træf dine valg ud fra disse værdier. Kys din ægtefælle og dine børn, hjælp din nabo eller en anden der har brug for det, spil med familien, eller tag dem med på en gåtur. Lad rodet og mobilen ligge.

Hvis vi holder fast i vores værdier, skaber vi de bedste forudsætninger for at skabe en god jul med mange stjernestunder. 

Drop “plejer”

Jamen vi plejer….. Det er ikke et argument det kan bruges til noget som helst. Hænger dine værdier for julen sammen med de ting I plejer at gøre, hvis ikke så er det måske på tide at skille sig af med “plejer”.

Det vil kræve noget mod, at afvige fra “plejer”, men ved at vælge fra, forhindre man stress, og skaber mulighed for nærvær og massere af glæde.

Planlæg

Det lyder kedelig, men en god plan skaber overblik, og kan tage højde for det ovenstående. Men husk at lave huller i planen til at kunne gøre ting,  man bare lige har lyst til på det tidspunkt, og  husk ikke at planlægge for meget.

Skab stjernestunder

Brug tid med familien, find ro i travlheden, læs en god bog, drik en kop te, gå en tur eller andet der lader dig op, og giver dig ro og overskud til at nyde Julen.

Glædelig jul til jer alle

The post Skab Julefred first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

Kropsterapi er en effektiv behandlingsform, til behandling af både fysiske og psykiske problemstillinger. Der tages udgangspunkt i kroppen, og arbejdes med sammenhænge mellem det mentale og det Kropslige.

Problematikker kropsterapi kan hjælpe med er: 

• Stress

• Angst

• Depression

• Traumer 

• Lavt selvværd

• Grænsesætning

• Sorgbearbejdelse

• Frigørelse af fastlåste handlingsmønstre

• PTSD

• Manglende livslyst

• Smerter og generelt ømhed i kroppen

• piskesmæld

• Tennisalbue

• Museskader

• Ryg-og nakkeproblemer

• Eksem

• Allergi

• Astma

• Fordøjelsesproblemer

• Autoimmune sygdomme

• Stofskifteproblemer

Kropsterapi er en times intens selvforkælelse – som består af  pulserende massageteknikker, hvor der arbejdes med kroppens meridianbaner, zonepunkter, muskler, ledfrigørelse. Der er fokus på åndedrættet, og der samtales om hvad man mærke i kroppen, og hvordan det måske hænger sammen med ens psykiske tilstand.

Det behøver ikke gøre ondt

Det er ikke målsætningen af kropsterapi skal gøre ondt. Der kan sagtens være effekt med en mere behagelige tilgang, men den største effekt opnås, når man kommer ned under overfladen.

For at få den bedste effekt af behandlingen er det en god ide, du kommer flere gange. Altså starter et forløb. På den måde kan vi kommer mere til bunds med din krops udfordringer.

Hvordan har jeg det efter en behandling

Det er forskelligt hvordan man reagere på en behandling og hvor lang tid det tager. De kropslige tager oftest fra nogle timer til et par dage. Det er ufarligt, men kan også være irriterende og ømt. Nogen ser det som en gave, fordi de nu kan mærke sig selv, og får selvindsigt.

Under behandlingen kan du opleve snurren i kroppen, især hænder og fødder. Dette skyldes at kroppen iltes mere og at gamle spændinger slipper, Du desuden kan få det lidt varmt, og komme til at svede lidt.

I forbindelse med behandlingen sker der en udrensning af hele dit system, og der er derfor vigtigt, og for hvilet og drukket mere vand end ellers.

Husk reaktionerne er skridt på vej til healing

The post Kropsterapi first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

Jeg går gennem skoven, mine bare fødder træder i det bløde og fugtige mos. De mørke træer tordner sig op over mig. Jeg ser en ravn, som stirrer på mig med sine store sorte øjne. Det er, som om den ser ind i mig, og fylder mig med en viden, som for mig er gået glemt. Den kommer med en besked om, at ting vil ske. Den følger mig med blikket. Da jeg kommer for tæt på, letter den og flyver hen over mit hoved. Den flyver længere op mod himlen over trætoppene, hvor den kredser rundt over skoven og over mig. Det er overskyet og støvregner. Regner stopper pludselig, og solen bryder igennem skyerne. Strålerne rammer træernes kroner og skinner ned på det grønne mos. Jeg træder ind i strålerne, vender mig mod solen og mærker hvordan strålerne rammer mit ansigt, min krop, mit sind og min sjæl.

Jeg står der nogle minutter, trækker vejret gennem næsen, dybt ned i lungerne, mærker duften af efterårsskovbund og puster langsomt ud. Jeg gør det flere gange, imens jeg nyder stilheden. Der er kun mig og naturen omkring mig. Jeg føler mig i et med den.

Jeg træder ud af strålerne og vandrer videre ind i skoven, træder ned i en bæk og mærker det iskolde vand omkredse mine fødder. Strømmen trækker let i dem, som for at trække mig med videre ind i skoven. Jeg går et stykke i bækken. Jeg kan mærke stenene på bunden massere undersiden af mine fødder, og nogle presser sig stille op mellem mine tæer. Det er blevet køligere, og den kolde luft rammer jorden, som er blevet opvarmet af solen i løbet af dagen. Da jeg træder op på jorden igen, kan jeg se, at der er kommet dis indimellem træerne. Som en let tåge kommer den snigende. Det er smukt at se på, hvordan den smyger sig mellem træerne og skaber et eventyrligt udtryk.

Jeg sætter mig på hug, sætter hænderne ned i den bløde mos. Jeg føler mig et øjeblik som en del af skoven ligesom de store graner omkring mig.

Det begynder at bliver mørkere. Jeg går ned til en nærved liggende sø, smider tøjet og står nøgen og ser ud over det mørke vand. Jeg går ud i vandet. Det er iskoldt, så det kan mærkes helt ind i knoglerne, selv om det nærmest gør ondt, føles det rart, beroligende, forfriskende, og jeg føler mig i live. Mit hoved er som renset for tanker. Det eneste, jeg mærker, er vandets bølgende bevægelser omkring min krop. Da jeg kommer op af vandet igen, tørrer jeg mig hurtigt og skynder mig i tøjet. Jeg har medbragt noget te og nogle mandler. På en stor sten nyder jeg dette, mens jeg ser de sidste solstråler forsvinde i horisonten. Jeg folder mine hænder og takker Gud for denne smukke stund. Ro, fred og ro.

Når vi kører derudaf med arbejde, familieliv, venner, fritidsinteresser, Ipads, tv, telefon, computer, internet sociale medier, lever vi meget af tiden overfladisk. Det vil sige, vi ikke får tid til at være til stede i det, vi er i, men er ofte i tankerne allerede ved at planlægge det næste, vi skal, eller er optaget af ting, der foregår uden for os selv. Nogle gange er det så slemt, at vi ikke engang hører efter, hvad andre siger til os, men i vores tanker er i gang med at forberede det næste, vi selv vil sige. Så selv i vores relationer synes vi at kunne være overfladiske, ikke af ond vilje, men måske i iveren for at fortælle vores eget eller fordi vi grundet manglende tid, har behov for at nå at få sagt det, vi skal, inden vi skal videre.

Når der er endelig en gang i mellem er en pause i vores gøren og laden, og der bliver et øjeblik med stilhed, kan vi begynde at høre vores egne tanker, fornemme kroppen og mærke følelserne.

Det kan føre til uro og angst, fordi vi måske pludselig mærker, hvordan vores krop og sind i virkeligheden har det. Det er sundt, men det kan også være svært at være i, og man kan have lyst til at flygte fra at blive konfronteret med sine egne følelser og tanker.

Man vælger måske at flygte tilbage i et eller andet nyt projekt, invitere gæster, påtage sig en ny arbejdsopgave eller andet, der kan aflede en fra at mærke sig selv. Og her finder man kimen til meget stress, man kommer simpelthen ind i en ond spiral, hvor man hele tiden søger at finde ting udefra, der skal forhindre den angst, der kommer, når man mærker sig selv.

Problemet med dette er, at vi ikke får lyttet til os selv. Hvad er det, vi egentlig har brug for, hvad er det egentlig for nogle drømme, vi går og gemmer på, men værst er dog, at vi ikke er nærværende, der hvor vi er.

Det kan være meget angstprovokerende at mærke, at man er kommet til at leve langt væk fra ens værdier (tro mig, jeg har været der). Man får øje på at man gennem livet, har flygtet fra sig selv, og pludselig er man nået så langt ud, at det ikke går længere.

Stilhed gør noget virkelig godt for vores nærvær, det skærper vores sanser og evne til at mærke os selv og vores omgivelser,

Ovenstående fortælling handler om, hvordan naturen kan skabe denne stilhed. Der findes flere studier, der viser, at vores stresshormon kortisol sænkes signifikant ved daglig kontakt med naturen,

Vi behøver ikke nødvendigvis at være flere timer i naturen. En amerikansk undersøgelse viser, at bare 10 minutter ude i det grønne er nok til at dæmpe følelsen af psykisk og fysisk stress.

Så føler du dig stresset, så er her en gratis og smuk måde at hjælpe dit sind, som jeg selv har stor gavn af.

The post I skovens dybe stille ro first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

Efteråret kan være en smuk tid for ens sind. Her har jeg skrevet lidt om hvordan jeg nyder denne tid.

Måske kan du finde inspiration her?

Mit sind ændres sig i løbet af året. Faktisk som årstiderne skifter. Det forsøger jeg, at indrette mit liv efter. Jeg forsøger, at nyde hver årstid, med den sindsstemning den giver. Min erfaring er,  at hvis jeg modarbejder det, oplever jeg stress i både mit sind og min krop.

Jeg hører fra mange, at de oplever, de samme skift. Hvis man ikke er opmærksom på, at det er det der sker, kan man måske blive bange for, at man er ved at blive syg i sindet eller kroppen.

Nu er sommeren passeret. De lyse nætter er væk, og man kan allerede nu mærke, at det bliver tidligere mørkt om aftenen og senere lyst om morgenen.

Jeg oplever sommeren,  som et lang åndedrag i sindet. Juni hvor jeg trækker vejret dybt ind og suger alt lyset til mig. Juli hvor jeg holder vejret, er spændt på alle de ting, jeg skal opleve, de mange arrangementer jeg skal deltage i, ferie der skal holdes m.m.

August, hvor jeg langsom ånderud, og nyder den sidste varme, de sidste lyse nætter, men også at jeg kommer tilbage til min hverdag, og samtidig forberede jeg, mig på efterår.

Sommeren er der, hvor jeg samler glade og varme minder, og gemmer dem i mit hjerte, så jeg har noget at varme mig på i den kolde og mørke vinter.

Selvom det er skønt med sommerens lyse nætter, er det godt for mit sind, at det ikke er sådan hele året. Jeg får så meget energi, og massere af nye ideer. Hvis det var sådan hele året tror jeg, at jeg ville blive stresset.

Det er slut september nu, og man kan lugte det.  Mødet med efteråret er som at hilse på en ven, der er kommet retur efter en lang rejse.  Og september er så skøn, fordi det føles, som at starte ved første kapitel i en ny bog.

Det er skønt at gå i skoven og samle bær og lede efter svampe. Skoven fortæller,  om en sommer der gået, og alt det liv den har skabt. Det er også her i august og september, hvor den viser sig fra den bedste side med vinterforråd.

Man kan allerede i august lugte, at skoven skifter sind.  Den dufter varm, rolig, af skovbund, svampe og bær, dette strækker sig ind i september. Når man når oktober er duften skiftet,  den er køligere, lidt tungere, og roligere. Det dufter mere af jord, af de solbrændte blade, og ja det dufter også ret meget af krondyr, som er i brunst. Der er en kraftig lugt af krondyrets tis og andre gode ting, de har rullet sig i.

Hvis man er i skoven ved skumringstid, kan man hører dem brøle. Det lyder voldsomt, men skulle hvis bare betyder: “søde hinder kom lige herhen.”

Jeg synes det er en fantastisk oplevelse. Man skal dog holde sig på afstand. Dyrene kan blive stresset, hvis man kommer for tæt på. De har kun et døgn til at gøre hinnen med kalv, så man skulle nødig forstyrrer noget.  Men du kan stå i udkanten af skoven og lytte.

Det skønneste ved efteråret, er at varmen nu tager lidt af. Det giver bedre temperaturer til vandreture, og naturen bliver så smuk, som den i klær sig efterårets farver. Nogen gange er det som om skoven lyser af guld, når sollyset rammer kronbladene.

Efteråret er også tid til hygge, at sidde indendørs drikker min te og læse skønne bøger. Det er som om min krop falder til ro, og forbereder sig på at gå i hi til vinteren.  Er man heldig, kan man i også opleve nordlys.  I Danmark er det bedste tidspunkt at se efter nordlys omkring efterårs- og forårsjævndøgn.

Efteråret er også tiden med de mørke nætter, hvor man virkelig kan se stjernerne, og månen træde frem på himlen, Jeg bliver betaget af se på stjernerne lyse op i himmelrummet. Det er inspirerende hvordan mørket kan få os til at se lyset,  kulden når jeg vinterbader, skaber glæden ved varmen der kommer efter.  Jeg finder,  at det er kontrasterne, der gør livet spændende, det pladsen mellem træerne der skaber skoven, og giver en lyst til at gå derind, for at se hvad der sker.

Det er stilheden i mellem vores ord,  der får en sætning til,  at give mening. Nogle lyde skal dæmpes for, at noget andet kan blive hørt, og nogle gange må noget dø, for at give liv til noget andet.

Jeg oplever, at det er dette, der sker med mit sind i løbet af årstiderne. Hver årstid skaber en ny stemning og en ny energi.

Det er den måde jeg oplever livet på. Som energier der ændre sig, tider der skifter,  og fyldt med kontraster, og følelser af både negative og positiv karakter.

Som behandler er det også noget af det jeg er optaget af. Det at acceptere hver tid,  hver sindstilstand som den er. En accept af,  at livet er fyldt, med smerte, problemer, udfordringer, sorg,  vrede, angst, stress etc. Men der imellem er der også glæde, løsninger, kærlighed, sjælero, frihed og meget mere. Jeg er også optaget af, hvor det er man bruger sin energi i sit liv, og hvor man får fornyet sin energi.

Hver årstid giver sine muligheder for at skabe energi og ro i sjælen.

Jeg ønsker dig et skønt efterår.

The post Årstidernes sindsstemninger first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

Angst kan begrænse dine visioner, dræbe dine drømme og dine håb. Den kan gøre dig både psykisk og fysisk syg. Den ælder dig,  og den holder dig tilbage fra at gøre ting,  som du inderst inde ved, at du er i stand til at gøre. Den kan lamme dig, hypnotisere dig, og ramme dig som en forbandelse. Den gør, at du ikke forfølger dine drømme? Angsten for at man fejler, at man ikke har fortjent det, at man ikke er det værd.

Mange mennesker forfølger ikke deres drømme på grund af angst. De vil hellere blive i det job de ikke bryder sig om, idet forhold de ikke har det godt i, end konfrontere angsten for, at træde ud i det ukendte på den anden side. Jeg har selv været der.  Tror jeg mange mennesker har,og stadig er. Man tror, at det er hvad livet,  har at byde på. Og angsten for det ukendte vil holde en tilbage. Man tør ikke tro på, at man kan opnå noget andet, at der findes noget bedre til en. Man er bange for at fejle, bange for at miste, og bange for andres reaktioner.  Angst er på den måde en af de mest destruktive lidelser et menneske kan have.

Trygt er ikke nødvendigvis godt

Vi bilder os selv en af det er trygt,  at blive hvor vi er, ikke lave nogen forandringer, og på den måde lader vi angsten for, at fejle forhindre os i at opnå succes. Men hvad får du ud af at lade frygten styrer dig. Tror du, at ved at blive i det du er i nu, kan forhindre, at du bliver ramt af nederlag, konflikter, sorg og alle mulige andre udfordringer som livet byder os? Lige meget hvad vi gør,  om vi gemmer os, ikke bevæger os, ikke laver forandringer, så vil de ting ramme os, for de er en del af livet. Så spørgsmålet er om du springer ud i livet, og ser angsten i øjnene. Eller forsøger at gemme dig for den.

Du skal ikke være perfekt og alle skal ikke kunne lide dig, for at du er god nok

Angst er son nævnt noget jeg selv har kæmpet med. Jeg ville have at alt skulle være perfekt. Jeg ville ikke springe ud i noget, med mindre jeg var sikker på, at det ville blive en succes. Jeg turde ikke fejle, var angst for, hvad andre sagde, angst for konflikter, der ville komme, at folk ikke vil bryde sig om mig. Måske kender du det? Men for at få succes skal du turde fejle, acceptere at de første forsøg ikke bliver perfekte, og at der vil opstå konflikter undervejs. Når du kaster dig ud i livet vil du komme til at såre andre mennesker, og andre vil såre dig ( men ikke bevidst). Du vil skabe dig fjender, gøre mennesker vrede og du vil møde modstand. Men det vil du også gøre selvom du forsøger at gemme dig for livet.

Det er ikke virkeligt

Angsten er dybest set en illusion, vi skaber i vores hjerne. Vi forestiller os at ting går galt, og det forhindre os i at handle. Virkeligheden er at du ikke ved om det vil gå galt,  før du har forsøgt. Og går det galt, hvad så? Hvad er det værste der kan ske? Er det ikke bedre at have prøvet og fejlet, end slet ikke at have forsøgt?

Angst er skabt af en negativ “brain mapping”, leveregler, og skemata vi har skabt for os selv eller andre har lært os? Denne læring kan laves om.

Angsten er ikke din fjende

Den er en påmindelse om, at her er noget på spil, noget der er vigtigt? Hvis man oplever angstsymptomer, kan det derfor være godt at mærke efter. Hvad er det den forsøger at fortælle dig? Løber du for stærkt og glemmer dig selv?  Er du i noget der usundt, som du burde komme ud af? Den kan være en advarsel om,  at der noget i dit liv, der ikke er godt.

Når vi mærker angst skærpes vores sanser, adrenalinen kommer, vores pupiller udvides, pulsen går op og kroppen gør sig klar til at handle?  Men hvis man ikke handler, vil det bare føles ubehageligt, som om man ikke kan få luft, og hjertet slår hårdt, man kan ikke fokusere, og man tror man er ved at blive skør. Men får man fat  hvorfor angsten kommer, og handler på det, vil man opleve, at de selvsamme symptomer kan give en den energi, og det overblik der skal til for at ændre tingene. Ligesom det også kan hjælpe en at være nervøs, hvis man f.eks. skal til eksamen, fordi man er mere på dupperne.

Men ignorere du angsten og fortsætter som hidtil, vil du opleve at det bare blive værre, fordi den har et budskab med sig, du skal hører?

Brug den til at skabe ændringer

Hvis du ønsker at komme denne type angst til livs, så start med at fjerne ting, der gør dig ængstelig. Det kræver mod, for det kan medfører, at man skal sortere venner fra, sige sit job op eller bede om andre arbejdsopgaver, sige fra overfor mennesker, og håndtere de konflikter der kommer med det. Det kræver, at du tør vælge dig selv til. Ikke nødvendigvis først, men at du vælger gode ting for dig selv, som du vil vælge dem for alle andre mennesker du elsker og værdsætter.

Vis kærlighed overfor dig selv, også når du fejler. Det er klart man er bange for at fejle, hvis man ved at den hårdeste dommer af alle, en selv, vil skælde ud, være negativ, trist og dømmende. Man er på den måde dybest set bange for en selv.

Hvis du fejler, så giv dig selv en gave, ros dig selv for at forsøge, og tal pænt om dig selv til andre. Så bliver du ikke så bange for at forsøge igen.

Lad ikke andre gøre dig angst

Stop med at se nyhederne, stop med at læse ting der giver dig frygt, og start med at se ting der gør dig glad. Lyt til mennesker som har noget positivt fortælle, som har gjort ting eller oplevet ting, der har gjort noget positivt for dem, og måske kan hjælpe dig på vej.

Livet bringer os både positive og negative oplevelser, men det er hvad du fokusere på, der kommer til at fylde i dit liv. Det du giver energi vokser.  Og husk at bare fordi nogen har en mening om dig eller det du gør, behøves det ikke blive din virkelighed.

Nogen gange skal man have hjælp til at handle. Støtte fra nogen har været der selv, eller som ved noget om at skabe forandring. Lyt til andres positive erfaringer, lyt til mennesker, som vil få dig til at føle dig tryg, giver dig motivation. Lyt ikke til dem, der vil gøre dig bange og får dig til at frygte. Deres virkelighed er ikke din.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har behov skabe forandringer i dit liv.

The post Derfor er angsten ikke din fjende first appeared on PSYKIATRI and i written by admin