The post Hvordan stress skader din hud first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

Angst kan begrænse dine visioner, dræbe dine drømme og dine håb. Den kan gøre dig både psykisk og fysisk syg. Den ælder dig,  og den holder dig tilbage fra at gøre ting,  som du inderst inde ved, at du er i stand til at gøre. Den kan lamme dig, hypnotisere dig, og ramme dig som en forbandelse. Den gør, at du ikke forfølger dine drømme? Angsten for at man fejler, at man ikke har fortjent det, at man ikke er det værd.

Mange mennesker forfølger ikke deres drømme på grund af angst. De vil hellere blive i det job de ikke bryder sig om, idet forhold de ikke har det godt i, end konfrontere angsten for, at træde ud i det ukendte på den anden side. Jeg har selv været der.  Tror jeg mange mennesker har,og stadig er. Man tror, at det er hvad livet,  har at byde på. Og angsten for det ukendte vil holde en tilbage. Man tør ikke tro på, at man kan opnå noget andet, at der findes noget bedre til en. Man er bange for at fejle, bange for at miste, og bange for andres reaktioner.  Angst er på den måde en af de mest destruktive lidelser et menneske kan have.

Trygt er ikke nødvendigvis godt

Vi bilder os selv en af det er trygt,  at blive hvor vi er, ikke lave nogen forandringer, og på den måde lader vi angsten for, at fejle forhindre os i at opnå succes. Men hvad får du ud af at lade frygten styrer dig. Tror du, at ved at blive i det du er i nu, kan forhindre, at du bliver ramt af nederlag, konflikter, sorg og alle mulige andre udfordringer som livet byder os? Lige meget hvad vi gør,  om vi gemmer os, ikke bevæger os, ikke laver forandringer, så vil de ting ramme os, for de er en del af livet. Så spørgsmålet er om du springer ud i livet, og ser angsten i øjnene. Eller forsøger at gemme dig for den.

Du skal ikke være perfekt og alle skal ikke kunne lide dig, for at du er god nok

Angst er son nævnt noget jeg selv har kæmpet med. Jeg ville have at alt skulle være perfekt. Jeg ville ikke springe ud i noget, med mindre jeg var sikker på, at det ville blive en succes. Jeg turde ikke fejle, var angst for, hvad andre sagde, angst for konflikter, der ville komme, at folk ikke vil bryde sig om mig. Måske kender du det? Men for at få succes skal du turde fejle, acceptere at de første forsøg ikke bliver perfekte, og at der vil opstå konflikter undervejs. Når du kaster dig ud i livet vil du komme til at såre andre mennesker, og andre vil såre dig ( men ikke bevidst). Du vil skabe dig fjender, gøre mennesker vrede og du vil møde modstand. Men det vil du også gøre selvom du forsøger at gemme dig for livet.

Det er ikke virkeligt

Angsten er dybest set en illusion, vi skaber i vores hjerne. Vi forestiller os at ting går galt, og det forhindre os i at handle. Virkeligheden er at du ikke ved om det vil gå galt,  før du har forsøgt. Og går det galt, hvad så? Hvad er det værste der kan ske? Er det ikke bedre at have prøvet og fejlet, end slet ikke at have forsøgt?

Angst er skabt af en negativ “brain mapping”, leveregler, og skemata vi har skabt for os selv eller andre har lært os? Denne læring kan laves om.

Angsten er ikke din fjende

Den er en påmindelse om, at her er noget på spil, noget der er vigtigt? Hvis man oplever angstsymptomer, kan det derfor være godt at mærke efter. Hvad er det den forsøger at fortælle dig? Løber du for stærkt og glemmer dig selv?  Er du i noget der usundt, som du burde komme ud af? Den kan være en advarsel om,  at der noget i dit liv, der ikke er godt.

Når vi mærker angst skærpes vores sanser, adrenalinen kommer, vores pupiller udvides, pulsen går op og kroppen gør sig klar til at handle?  Men hvis man ikke handler, vil det bare føles ubehageligt, som om man ikke kan få luft, og hjertet slår hårdt, man kan ikke fokusere, og man tror man er ved at blive skør. Men får man fat  hvorfor angsten kommer, og handler på det, vil man opleve, at de selvsamme symptomer kan give en den energi, og det overblik der skal til for at ændre tingene. Ligesom det også kan hjælpe en at være nervøs, hvis man f.eks. skal til eksamen, fordi man er mere på dupperne.

Men ignorere du angsten og fortsætter som hidtil, vil du opleve at det bare blive værre, fordi den har et budskab med sig, du skal hører?

Brug den til at skabe ændringer

Hvis du ønsker at komme denne type angst til livs, så start med at fjerne ting, der gør dig ængstelig. Det kræver mod, for det kan medfører, at man skal sortere venner fra, sige sit job op eller bede om andre arbejdsopgaver, sige fra overfor mennesker, og håndtere de konflikter der kommer med det. Det kræver, at du tør vælge dig selv til. Ikke nødvendigvis først, men at du vælger gode ting for dig selv, som du vil vælge dem for alle andre mennesker du elsker og værdsætter.

Vis kærlighed overfor dig selv, også når du fejler. Det er klart man er bange for at fejle, hvis man ved at den hårdeste dommer af alle, en selv, vil skælde ud, være negativ, trist og dømmende. Man er på den måde dybest set bange for en selv.

Hvis du fejler, så giv dig selv en gave, ros dig selv for at forsøge, og tal pænt om dig selv til andre. Så bliver du ikke så bange for at forsøge igen.

Lad ikke andre gøre dig angst

Stop med at se nyhederne, stop med at læse ting der giver dig frygt, og start med at se ting der gør dig glad. Lyt til mennesker som har noget positivt fortælle, som har gjort ting eller oplevet ting, der har gjort noget positivt for dem, og måske kan hjælpe dig på vej.

Livet bringer os både positive og negative oplevelser, men det er hvad du fokusere på, der kommer til at fylde i dit liv. Det du giver energi vokser.  Og husk at bare fordi nogen har en mening om dig eller det du gør, behøves det ikke blive din virkelighed.

Nogen gange skal man have hjælp til at handle. Støtte fra nogen har været der selv, eller som ved noget om at skabe forandring. Lyt til andres positive erfaringer, lyt til mennesker, som vil få dig til at føle dig tryg, giver dig motivation. Lyt ikke til dem, der vil gøre dig bange og får dig til at frygte. Deres virkelighed er ikke din.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har behov skabe forandringer i dit liv.

The post Derfor er angsten ikke din fjende first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

The post Er jeg deprimeret? first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

Carpe diem – Lev livet i dag uden at tænke over morgendagens bekymringer

Du er ikke dine tanker, men dine tanker kan give dig stress.

Fortid og fremtid findes ikke. Det er enten passeret, eller også er vi ikke kommet til det endnu. Alligevel har vores tanker det med at søge derhen. Man kan have ruminerende tanker om ting, der er sket, ting man har været udsat for og opleve dem som scener, der bliver spillet om og om igen. Man kan have tanker om, hvad man kunne have gjort eller burde have gjort.

Ligesådan kan man ruminere over ting i fremtiden. ”Går det møde, jeg skal til i morgen, som det skal? Hvad hvis det ikke gør?  Hvad hvis jeg bliver spurgt om noget, jeg ikke ved?  Hvad hvis jeg kører galt? Hvad hvis jeg mister dem, jeg har kær?” etc.

Vi kan som mennesker bruge mange tanker på og meget tid på at spekulere på dette, men sandheden er, at vi kun har nuet, og nuet er den eneste tid, der eksisterer.

Når vi bruger tid på at spekulere for meget på fortid eller fremtid, er det en illusion om, at vi har kontrol, men fakta er, at vi ingen kontrol har over, hvad der er sket i fortiden, og kun meget lidt kontrol over, hvad der sker i fremtiden.

Som sygeplejerske ved jeg om nogen, hvor lidt kontrol vi har over, hvad der sker i vores liv. Med lidt held har vi kontrol over de næste 5 min. Men der er så meget og så mange, som har indflydelse på, hvad der sker i vores liv, at det ikke er muligt at opnå den kontrol, vi søger.

Livet kan være forbi i morgen. Der er ingen, der har lovet os morgendagen, men nuet har vi, og her har vi muligheder for at have det godt. Men det kræver at vi tør at være i nuet, at vi ikke lade os forstyrre af de tanker, der hele tiden kan køre som støj.

Vi er ikke vores tanker. Tanker kommer og går. Nogle er decideret ondskabsfulde, andre er gode eller sørgelige, nogle stresser dig, og andre får dig til at få det godt. Men tankerne er ikke dig. Hvordan du handler på disse tanker og de følelser de fremkalder hos dig, er dig.

Tanker er nødvendige for at få et liv til at fungere. Vi bruger blandt andet tankerne til at planlægge og drømme. Men det er, når disse tanker invaderer dig og tager kontrollen, at du risikerer at blive syg f.eks. med stress, angst eller depression. Derfor er en god måde at forebygge stress på at forsøge at være til stede i nuet.

Hvis man bliver ved med at spekulere over de ting man f.eks. har været udsat for, det kan være vold eller anden uretfærdighed, så kan disse tanker komme til at fylde så meget, at de kan komme til definere dig. Du skaber måske et narrativ om dig selv som offer, en der ikke er noget værd eller ikke er dygtig nok. Men du er jo meget andet end det andre har udsat dig for.

Der findes forskellige metoder til at øve sig i at være til stede i nuet. Her er nogen af dem:

Mindfulness

Mange af os har en travl og stresset hverdag, hvor det kan være svært at være til stede i nuet. Der er mange ting, der hele tiden kræver vores opmærksomhed. Vi kan ofte komme til at tænke på for mange ting på en gang og kan blive stressede af det.

Mindfulness meditation kan hjælpe dig med at opnå klarhed, nærvær og at være mere opmærksom i nuet.

Buddhismen har dyrket mindfulness altid, da det er en teknik, der giver ro i sindet, modvirker stress, træner koncentration og rummelighed.

Mindfulness er også en anerkendt måde at styrke den generelle mentale sundhed og forebygge depression.

Meditation

Andre former for meditation kan også hjælpe en med at være til stede i nuet. Man kan ved at meditere være mere til stede i nuet ved at observere, hvad der sker her og nu. Man er i en anden tilstand end den, de fleste af os typisk er i til hverdag. Vi er i det meste af vores vågne tid i en gøren-tilstand, hvor vi er optaget af at gøre og planlægge ting. Under meditation kommer man i en væren-tilstand, hvor man er man observerende på, hvad der sker nu uden at gøre noget.

Yoga

Yogaøvelser involverer forskellige kropsstillinger, som skal holdes et stykke tid, kombineret med vejrtrækning og meditationsteknikker.

Der er flere studier, der peger på, at yoga har en positiv effekt på mental og fysisk sundhed, samt personlig udvikling.

Det kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser som angst, depression, OCD og PTSD.

Regelmæssig yoga kan også gavne mennesker, der er er fysisk og psykisk raske. Der er undersøgelser, der viser, at det skaber velvære, mere tilfredshed med livet, øget selvværd samt reducere stress og angst.

Bøn

Når folk beder, kan det for nogen sammenlignes med meditation. Man kobler fra og fokuserer på Gud, accepterer det, der er, og at Guds vej ikke altid er den samme, som den vej vi havde tænkt, men at han ser det større billede, og at alting er, ligesom det skal være.

Det er i den tidligere kristendom beskrevet, at man trak sig ud i ørkenen for at nærme sig Gud i en meditativ bøn.

Mange mennesker der beder, kristne, jøder eller muslimer m.fl. vil beskrive bøn som en meditativtilstand, hvor man er til stede med Gud i nuet.

Når man beder mange gange om dagen, kan det være en måde at træne at være nærværende med Gud på. Man kan bruge mantralignende bønner, hvor man gentager de samme korte sætninger, for bedre at kunne at være til stede nu og her med Gud.

Her er blot nævnt nogle af de værktøjer, man kan bruge til blive bedre til at være mere til stede i nuet.

The post Carpe diem – Lev livet i dag first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

Ryd op i dit stress! Lug ud i din have!

Du har en spækket kalender, der er mange spændene opgaver, men også mange forpligtelser, og specielt de ting du ”bør” kan komme til at fylde. De fylder ikke bare i tiden der tage, at lave dem, men også din samvittighed, når du ikke har fået dem gjort, og i dine tanker som bekymringer og stressorer. De er der også i dine tanker og stjæler din opmærksomhed, selv der hvor du laver noget, som du ellers finder glæder i. Stjæler lidt af glæden, og nogle gange det meste. Du ved det godt. Det er de ting du ikke får lavet og som ikke giver dig energi, der giver dig stress, men hvordan stopper man det?

Du er gartneren i dit liv

Du bestemmer selv, hvilke frø du sår, hvor/hvad du gøder, og hvor du luger. Du kan selv forebygge og behandle stress/ stresssymptomer. Har du nogensinde sådan en rigtig luget ud i dit liv? Hvad skal blive, hvad skal ud, skal der noget nyt til, og hvordan skaber du plads til det nye. Du bliver jo nok nødt til så at smide noget ud, eller gemme det lidt væk.Men det er svært at vælge ikke? Man er nødt til at prioritere i sit liv, man kan ikke få alt, være alt eller give alt. Så det kan derfor være nødvendigt at finde ud af, hvordan man egentlig gerne vil have, at ens liv skal se ud.

Spørg dig selv om, hvad det er du virkelig vil med dit liv, måske visualisere det for dig, som en have, hvordan skal den se ud? Skal der være mange blomster eller skal pladsen gå til frugttræer, du bestemme, og du kan gøre den lige så smuk du vil.

Måske vil du have en have der skal være produktiv, der skal komme noget afkast som frugter, måske skal det være en have, som er smuk og står som et kunstværk man kan beundre, måske er det vigtig for dig at det et sted man skal kunne bruge med små hyggekroge og andre vil komme ind og være der sammen med dig eller måske skal der kun være græsplæne og hæk, fordi det er nemt at holde, og du er et sted i dit liv, hvor du har brug for at der ikke er for mange opgaver.

Hvordan skal din have se ud?

Hvad må det koste?

At få det liv man ønsker sig kan have konsekvenser. Ønsker du en stor karriere eller at være selvstændig, dyrke elitesport, så vil det kræve nogle ofre. Du kan ikke være den karriere menneske, super far/mor, have tidskrævende fritidsinteresser, være med i forældrebestyrelsen i børnehave, og lave mad fra bunden, samt finde dine egen svampe i naturen, have den perfekte krop ect.

Du ser billedet? ????

Forsøger man på dette bliver man måske syg af stress, og så visner haven. Får man plantet for meget kan man måske ikke overkomme at holde den, og man risikere aldrig rigtig at komme i mål med noget. Så hvad er vigtigst for dig, og hvad er du villig til at ofre for det. Er det at sige nej til familiemiddag, veninder aftener, købe færdigretter, fordi du har besluttet dig for, at dit arbejde lige er vigtigt? Eller er det at du går ned i arbejdstid en periode, fordi der en fritidsinteresse, noget i familien eller andet som har brug for din opmærksomhed. Du bestemmer.

En øvelse i at luge ud i stressorer, kan være at lave en liste de ting du ”BØR” gøre:

• Jeg bør deltage i forældremøde i morgen.
• Jeg bør bageboller til madpakker
• Jeg bør ordne mine krukker
• Jeg bør lave lektier
• Jeg bør hjælpe min veninde

Osv.

Kig på listen, og se på hver enkelt at de ting, du har skrevet op. Tænk så over om det er noget, du har lyst til, om det kommer til at tage for meget energi fra det du har sat som mål for dit liv aktuelt, og overvej de konsekvenser, der er ved ikke at gøre denne/ disse ting. Vælg så dem fra du ikke behøver at gøre, for at skabe plads i din have til de planter du ønsker der.

Nu kommer det til at gøre ondt

Den første opgave var den nemme. Nu skal du sortere i de ting du egentlig gerne vil. Stress kan også komme af at man vil for meget af det sjove. Jeg vil både til fest fredag, have gæster lørdag og holde børnefødselsdag søndag f.eks.En for tæt pakket fritid, kan også forudsagde stress, det er ikke altid ens arbejde der er den største udfordring. Hvis vi relaterer det til haven, så er det ikke sikkert der er plads til både roser og kornblomster i dit bed. Så måske vil du have mange roser, og så tager de alt pladsen eller måske vil du have lidt af hvert, en det betyder at du må begrænse mængden af dem begge, og måske skal du over vejer om de overhovedet kan gå sammen eller de måske skal have forskellige levevilkår.

Næste øvelse skal du skrive de ting de gerne vil og prioriter i hvad der er vigtigst, overveje hvad der sker hvis du sorterer dem fra, og vælge dem fra som du vil ofre for at kunne det du helst vil. Den måde luge ud i sit liv og fjerner ting, der kan være med til at stress, kan være en god idet, at gøre måske hver 3 måned, for på den måde at holde det værste ukrudt nede.

The post Ryd op i dit stress! Lug ud i din have! first appeared on PSYKIATRI and i written by admin