The post Hvordan stress skader din hud first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

Skån din hjerne for digital-stress

Introduktion

 

Har du nogensinde følt dig mentalt udmattet efter lange timer foran en skærm? Du er ikke alene. Skærmudbrændthed, også kendt som digital udbrændthed, er en tilstand, hvor hjernen bliver overbelastet af konstant digital-eksponering. I vores moderne liv, hvor vi konstant er online, er dette problem mere relevant end nogensinde før. Denne artikel vil hjælpe dig med at forstå og bekæmpe skærmudbrændthed med videnskabeligt underbyggede metoder.

 

Identificér og beskriv tydeligt problemet

Skærmudbrændthed kan medføre alvorlige konsekvenser for både mental og fysisk sundhed. Typiske symptomer inkluderer:

• Træthed og manglende koncentration

• Søvnproblemer

• Øget stress og angst

• Irritabilitet og humørsvingninger

• Hovedpine og øjenbelastning

Unikke og konkrete værktøjer

Her er fem konkrete metoder, du kan implementere allerede i dag for at beskytte din hjerne mod digital stress:

1. Skab “Digital Detox”-zoner

Vælg områder i dit hjem (f.eks. soveværelset eller spisebordet), hvor du bevidst holder telefoner, tablets og computere væk.

 

2. Brug 20-20-20 reglen

For hver 20 minutter, du bruger foran en skærm, skal du kigge på noget 20 fod (ca. 6 meter) væk i mindst 20 sekunder. Dette reducerer øjenbelastning og mental træthed.

 

3. Planlæg regelmæssige pauser

Sæt en timer, der minder dig om at tage 5 minutters pause hver time. Brug pauserne til at strække kroppen, trække frisk luft eller udføre en kort mindfulness-øvelse.

 

4. Begræns notifikationer

Reducer antallet af notifikationer på dine enheder. Jo færre afbrydelser du oplever, jo bedre kan din hjerne slappe af og koncentrere sig.

 

5. Indfør en aftenrutine uden skærme

Stop med at bruge skærme mindst en time før sengetid. Erstat skærmtiden med aktiviteter som læsning, meditation eller afslappende musik.

 

 

Forskning viser, at mere end 60% af voksne oplever symptomer på digital stress mindst en gang om ugen. Desuden indikerer undersøgelser fra Harvard University, at langvarig eksponering for digitale enheder kan reducere produktivitet med op til 40% og øge risikoen for depression.

 

Løsningsforslag med langsigtet effekt

 

For at forebygge digital-udbrændthed på længere sigt, bør du integrere følgende fremtidstænkende strategier:

• Digital-minimalisme: Begræns brugen af apps og digitale værktøjer, som ikke direkte gavner dig. Vælg kvalitet frem for kvantitet.

• Teknologibevidsthed: Bliv bevidst om, hvordan teknologi påvirker din hjerne og dit velvære, og opbyg en sund digital adfærd.

• Personlig grænseopsætning: Sæt faste tider for digital brug, og vær konsekvent med at holde fri fra skærme.

Opsummering og konklusion

 

I denne artikel har vi belyst fænomenet skærmudbrændthed, identificeret de typiske symptomer og konsekvenser, og vigtigst af alt præsenteret effektive strategier og metoder, der kan hjælpe dig med at beskytte din hjerne mod digital overbelastning. Ved at tage kontrol over din digitale hverdag og skabe sunde vaner kan du forbedre både din mentale sundhed og livskvalitet betydeligt.

Hvis du oplever udfordringer med skærmudbrændthed eller ønsker personlig rådgivning og støtte til bedre mentalsundhed, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe dig med vejledning, støtte og professionel behandling.

The post Skærmudbrændthed first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

The post Kraften er i dine tanker first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

Det er for sent! Eller er det?

“Mennesker er ikke fanger af skæbne, men kun

fanger af deres egne tanker.”

Franklin D. Roosevelt.

Jeg har altid haft problemer med en tanke. Den slags tilbagevendende tanke, der ikke rigtig forlader én: “Det er for sent”. For sent til at udgive en bog, for sent til at starte et firma, for sent til at lære et nyt sprog osv.

Dette kaldes tidsangst. Antallet af færdigheder, jeg ikke har erhvervet, og de muligheder, jeg ikke har grebet på grund af netop denne tanke, er mega frustrerende. Det er først for ganske nylig, at jeg har formået at håndtere den tanke, og selv om det stadig er en kamp for mig, ville jeg gerne dele nogle af mine strategier.

Mens dødsangst er frygten for at løbe tør for tid, er tidsangst frygten for at spilde sin tid. Det er en besættelse af, at bruge sin tid på den mest meningsfulde måde.

Tidsangst kan være en udtalt og overvældende følelse, som kan opstå pga. samfundsmæssigt pres for at opnå bestemte mål, eller et ønske om at udnytte sin tid så effektivt som muligt.

For at bekæmpe tidsangst kan det være nyttigt at acceptere følgende sandheder og derefter implementere visse strategier:

• Tid eksisterer og vi kan ikke ændre dette. Tid vil altid gå fremad, og vil vi også gøre. Ved at acceptere disse simple men også skræmmende sandheder, tager vi det første skridt mod at mindske tidsangst.

• Definer, hvad “tid godt brugt” betyder for dig personligt. Tænk over, hvad der gør dig glad og får dig i flow, uden at overveje hvor realistisk det endelige resultat vil være. Tænk ikke på dit “produkt” og men på hvordan det føles for dig at arbejde med at producere det. For eksempel, tænk ikke på hvor glad du vil være ved at udgive en bog. Spørg dig selv, om du virkelig nyder at skrive. Tænk ikke på, hvor stolt du vil være ved at løbe en marathon. Spørg dig selv, om du kan lide at løb

• Lav en kort liste over aktiviteter, du virkelig nyder, og som giver værdi for dig selv eller verden. Gør plads til disse øjeblikke i dit liv. Dette betyder ikke, at du skal gøre tid til dem, men snarere integrere dem i din hverdag på en meningsfuld måde.Måske på vej til arbejde. Måske hjemme, efter børnene er gået i seng. Eller måske er det at tilbringe tid med dine børn, som du vil gøre plads til. Hvis du har mindre tid end forventet, er det helt fint. Det handler mere om at designe et rum dedikeret til dine “tid godt brugt” aktiviteter. Som forfatteren “Maria Edgeworth” sagde: “Hvis vi passer på øjeblikket, tager årene sig af sig selv.”

• Skær tidskrævende distraktioner væk: Øjeblikke, hvor vi ruller gennem sociale medier eller ser tilfældige videoer uden at tænke over det, bidrager også til tidsangst. Gør et hurtigt gennemsyn af dine indhold forbrugsmønstre og prøv at skære ned på mængden af tid, du bruger i en indlæsnings vs en produktiv-tilstand

• Stop med at sammenligne dig selv med andre. Sammenligning fører ofte til jalousi og utilfredshed, og det er ikke sundt for vores mentale sundhed. Fokuser i stedet på dine egne mål og præstationer.

• Giv slip på perfektionisme. Det er okay at gøre fejl og lære af dem. Perfektionisme kan være en barriere for vores følelse af personlig tilfredshed og vores evne til at nå vores mål.

Som jeg sagde, er tidsangst stadig noget, jeg kæmper med, og det kan være en kamp, jeg skal fortsætte med at kæmpe resten af mit liv. Hvis det også er noget, du kæmper med, håber jeg, at du finder disse strategier nyttige.

The post Tidsangst first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

og hold fast i dine værdier!

Nu er vi i december en skøn tid med julebag, julemad, julekonfekt,  julekalendere, julegaveindkøb, julefrokoster, og for mange kan der i den periode også være ekstra ting der skal klares på på arbejdet. Har man børn er der ofte hyggelige arrangementer med skole og i forbindelse med deres fritidsinteresser.

Det er alt hyggeligt, men kan også, hvis man ikke passer på komme til at handle om logistik, gaver, og ting der skal gøres, hvis det skal blive “rigtig jul”.

Vi bliver i julen fodret med, hvordan den rigtige jul, skal se ud, hvad man skal spise, og hvordan man skal være sammen. Vi ser det i reklamer, på tv, men vi er også gode til at påvirke hinanden på sociale medier, med billeder af hvad vi laver og hvordan vi pynter, så man for en illusion af at vi har den perfekte jul.

Det er sjældent der bliver lagt billeder op af brændte julekager, lille Peter der tisser i flyverdragten på turen efter juletræet, hvorefter mor og far kommer op at diskutere om, hvem der skulle have sørget for, at han var tisset af, og hvor man herefter må skynde sig i al hast at fælde træet og fået taget billeder “af den glade familie” til instagram, imens er de to andre søskende kommet op at skændes, og begge nægter at sidde ved siden af Peter og hans tis.

Det er også en sjov historie, og er nok realistisk for mange.

Julen er en forventningers tid, både fra en selv, men også fra familie, venner, børn, skole, arbejde m.m. Det behøver ikke at være et problem, bare men ikke tror man skal leve op til dem alle.

Det kræver at man sortere i hvad man vil vælge til, og hvad vil man vælge fra, så man ikke bare hovedløst prøve at leve op til forventninger, der er skabt af andre. Dette kan nemlig føre til julestress, og julen handler jo om det modsatte.

Tag et  aktivt valg

Hvis vi ikke tager et aktivt valg kan det nemt gå galt. Bliver vi stressede, bliver vi  kortluntede,  mister overblikket og vi bliver fraværende. Der er så skabt grobund for en jul, der ikke lever op til vores drømme om en fredfyldt jul.

Hold fast i dine værdier

Hvilke værdier knyttet til julen, er vigtigst for dig. Skriv de tre vigtigste ting ned. Det kunne være, at glæde andre, kærlighed og samhørighed. Træf dine valg ud fra disse værdier. Kys din ægtefælle og dine børn, hjælp din nabo eller en anden der har brug for det, spil med familien, eller tag dem med på en gåtur. Lad rodet og mobilen ligge.

Hvis vi holder fast i vores værdier, skaber vi de bedste forudsætninger for at skabe en god jul med mange stjernestunder. 

Drop “plejer”

Jamen vi plejer….. Det er ikke et argument det kan bruges til noget som helst. Hænger dine værdier for julen sammen med de ting I plejer at gøre, hvis ikke så er det måske på tide at skille sig af med “plejer”.

Det vil kræve noget mod, at afvige fra “plejer”, men ved at vælge fra, forhindre man stress, og skaber mulighed for nærvær og massere af glæde.

Planlæg

Det lyder kedelig, men en god plan skaber overblik, og kan tage højde for det ovenstående. Men husk at lave huller i planen til at kunne gøre ting,  man bare lige har lyst til på det tidspunkt, og  husk ikke at planlægge for meget.

Skab stjernestunder

Brug tid med familien, find ro i travlheden, læs en god bog, drik en kop te, gå en tur eller andet der lader dig op, og giver dig ro og overskud til at nyde Julen.

Glædelig jul til jer alle

The post Skab Julefred first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

Efteråret kan være en smuk tid for ens sind. Her har jeg skrevet lidt om hvordan jeg nyder denne tid.

Måske kan du finde inspiration her?

Mit sind ændres sig i løbet af året. Faktisk som årstiderne skifter. Det forsøger jeg, at indrette mit liv efter. Jeg forsøger, at nyde hver årstid, med den sindsstemning den giver. Min erfaring er,  at hvis jeg modarbejder det, oplever jeg stress i både mit sind og min krop.

Jeg hører fra mange, at de oplever, de samme skift. Hvis man ikke er opmærksom på, at det er det der sker, kan man måske blive bange for, at man er ved at blive syg i sindet eller kroppen.

Nu er sommeren passeret. De lyse nætter er væk, og man kan allerede nu mærke, at det bliver tidligere mørkt om aftenen og senere lyst om morgenen.

Jeg oplever sommeren,  som et lang åndedrag i sindet. Juni hvor jeg trækker vejret dybt ind og suger alt lyset til mig. Juli hvor jeg holder vejret, er spændt på alle de ting, jeg skal opleve, de mange arrangementer jeg skal deltage i, ferie der skal holdes m.m.

August, hvor jeg langsom ånderud, og nyder den sidste varme, de sidste lyse nætter, men også at jeg kommer tilbage til min hverdag, og samtidig forberede jeg, mig på efterår.

Sommeren er der, hvor jeg samler glade og varme minder, og gemmer dem i mit hjerte, så jeg har noget at varme mig på i den kolde og mørke vinter.

Selvom det er skønt med sommerens lyse nætter, er det godt for mit sind, at det ikke er sådan hele året. Jeg får så meget energi, og massere af nye ideer. Hvis det var sådan hele året tror jeg, at jeg ville blive stresset.

Det er slut september nu, og man kan lugte det.  Mødet med efteråret er som at hilse på en ven, der er kommet retur efter en lang rejse.  Og september er så skøn, fordi det føles, som at starte ved første kapitel i en ny bog.

Det er skønt at gå i skoven og samle bær og lede efter svampe. Skoven fortæller,  om en sommer der gået, og alt det liv den har skabt. Det er også her i august og september, hvor den viser sig fra den bedste side med vinterforråd.

Man kan allerede i august lugte, at skoven skifter sind.  Den dufter varm, rolig, af skovbund, svampe og bær, dette strækker sig ind i september. Når man når oktober er duften skiftet,  den er køligere, lidt tungere, og roligere. Det dufter mere af jord, af de solbrændte blade, og ja det dufter også ret meget af krondyr, som er i brunst. Der er en kraftig lugt af krondyrets tis og andre gode ting, de har rullet sig i.

Hvis man er i skoven ved skumringstid, kan man hører dem brøle. Det lyder voldsomt, men skulle hvis bare betyder: “søde hinder kom lige herhen.”

Jeg synes det er en fantastisk oplevelse. Man skal dog holde sig på afstand. Dyrene kan blive stresset, hvis man kommer for tæt på. De har kun et døgn til at gøre hinnen med kalv, så man skulle nødig forstyrrer noget.  Men du kan stå i udkanten af skoven og lytte.

Det skønneste ved efteråret, er at varmen nu tager lidt af. Det giver bedre temperaturer til vandreture, og naturen bliver så smuk, som den i klær sig efterårets farver. Nogen gange er det som om skoven lyser af guld, når sollyset rammer kronbladene.

Efteråret er også tid til hygge, at sidde indendørs drikker min te og læse skønne bøger. Det er som om min krop falder til ro, og forbereder sig på at gå i hi til vinteren.  Er man heldig, kan man i også opleve nordlys.  I Danmark er det bedste tidspunkt at se efter nordlys omkring efterårs- og forårsjævndøgn.

Efteråret er også tiden med de mørke nætter, hvor man virkelig kan se stjernerne, og månen træde frem på himlen, Jeg bliver betaget af se på stjernerne lyse op i himmelrummet. Det er inspirerende hvordan mørket kan få os til at se lyset,  kulden når jeg vinterbader, skaber glæden ved varmen der kommer efter.  Jeg finder,  at det er kontrasterne, der gør livet spændende, det pladsen mellem træerne der skaber skoven, og giver en lyst til at gå derind, for at se hvad der sker.

Det er stilheden i mellem vores ord,  der får en sætning til,  at give mening. Nogle lyde skal dæmpes for, at noget andet kan blive hørt, og nogle gange må noget dø, for at give liv til noget andet.

Jeg oplever, at det er dette, der sker med mit sind i løbet af årstiderne. Hver årstid skaber en ny stemning og en ny energi.

Det er den måde jeg oplever livet på. Som energier der ændre sig, tider der skifter,  og fyldt med kontraster, og følelser af både negative og positiv karakter.

Som behandler er det også noget af det jeg er optaget af. Det at acceptere hver tid,  hver sindstilstand som den er. En accept af,  at livet er fyldt, med smerte, problemer, udfordringer, sorg,  vrede, angst, stress etc. Men der imellem er der også glæde, løsninger, kærlighed, sjælero, frihed og meget mere. Jeg er også optaget af, hvor det er man bruger sin energi i sit liv, og hvor man får fornyet sin energi.

Hver årstid giver sine muligheder for at skabe energi og ro i sjælen.

Jeg ønsker dig et skønt efterår.

The post Årstidernes sindsstemninger first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

Sådan får du en bedre nattesøvn

Vi ved det godt, søvn er vigtig. Men det er ikke bare søvnen, der er vigtig men også kvaliteten af den søvn vi får.

Søvneksperter angiver at mellem 10 – 15 procent af befolkningen lider af alvorlige og langvarige søvnproblemer. Så lider du af søvnproblemer, er du ikke alene.

Formålet med søvnen er at give hvile imens din krop og hjerne bearbejder dagens indtryk. Der findes mange teorier om, hvorfor søvn er vigtig. En af dem er, at man har brug for at koble af for at være frisk til at lagre information, når vi er vågne.

Manglende søvn kan føre til alvorlige lidelser som stress samt depression, og undersøgelser påpeger, at mangel på kvalitetssøvn er forbundet med flere kroniske sygdomme som type 2 diabetes og hjertesygdomme.

Søvnforstyrrelser kan også være et symptom på sygdomme som stress og depression.  At søvnen er vigtig kan ikke være til diskussion. Når kroppen sover viser forskning, at forskellige hjerneområder skifter frem og tilbage mellem søvnstadier. Det er derfor ikke som tidligere antaget nok at tale om de 4 traditionelle stadier. Ofte kan der nemlig være tale om en blanding i søvnen.  

Det giver dog fortsat mening, at opdele søvnen i de 4 stadier for at gøre det nemmere at holde styr på, hvad der foregår i søvnen.

Søvnens 4 stadier

Stadie 1 Døs:

Her finder kroppen ro under dynen, øjnene lukkes, og vi er i en døs, hvor vi venter på drømmene, som dog først findes i sidste stadie af søvnen, nemlig REM søvnen.

Stadie 2 Let søvn

Her bliver hjernebølgerne langsommere, og vi har ikke længere forbindelse med vores bevidsthed.

Stadie 3 Dyb søvn

Her er hjernebølgerne meget langsomme. Det er her man virkelig sover og kroppen restituerer. Det er under dette stadie, nogen kan finde på at gå eller tale i søvne og måske tisse i sengen.

.

Stadie 4 REM søvn

Her drømmer vi, og man kan se, at øjnene bevæger sig frem og tilbage. Hjernebølgerne ligner dem man ser under det første stadie eller næsten de samme, som man ser ved en vågen person. Nogen kalder derfor REM søvnen for ”vågen hjerne i sovende krop” Det er en tilstand, hvor man næsten altid drømmer. Forskning tyder på, at REM-søvnen spiller en vigtig rolle i hjernens opbygning, indlæring og hukommelse. 

Engang til

Når man har været de 4 stadier igennem starter det hele forfra og sådan foregår det hele natten. Efter første cyklus rundt er den dybe og behagelige søvn dog kortere, og REM søvnen længere. Sidst på natten vil REM søvnen fylde det meste af tiden, og vi vil her vågne lettere. 

Men hvordan får man den bedste nattesøvn?

Her vil jeg give dig nogle simple gode råd til, hvordan du får en bedre søvn. Det virkede for mig, da jeg i en periode havde svære søvnforstyrrelser, og jeg sover stort set godt hver nat nu ????

–        Sov på faste tidspunkter. Så vidt det er muligt så gå i seng på samme tid hver dag også gerne i weekenden, og stå op på et fast tidspunkt. Bliv liggende i sengen også selv om du ikke kan falde i søvn.

–        Undgå at sove om dagen, da dette kan få dig ind i en ond cirkel, hvor du så ikke kan sove til nat, igen vågner træt og sover i løbet af dagen. For nogen kan det hjælpe at tage en ”døgner”, hvor man springer en nattesøvn over, for så at kunne sove bedre næste dag. Det virker dog ikke for alle.

–        Hvil dig gerne i løbet af dagen, men uden at du sover.

–       Vær udendørs i løbet af dagen, gerne mere end en halv time, da dagslys kan have positiv indflydelse på, hvordan man sover om natten.

–        Undgå alkohol som sovemiddel. Man falder måske hurtigt i søvn med et par glas vin, men det giver en urolig nattesøvn med flere opvågninger.

–        Undgå træning lige inden sengetid. Hvis du skal træne, gør det da mindst 2 timer, før du skal sove.

 –        Derimod er det en god ide at skabe ro omkring dig i timerne op til natten. Sluk lyset omkring dig, tænd eventuelt nogle stearinlys, måske med en beroligende duft.

–        Hold dig langt fra koffeinholdige mad og drikke, da dette er kendt for at give søvnforstyrrelser. 

–   Hold dig fra blåt lys, det vil sige tablet, tv, computer og telefon. Der er flere videnskabelige studier, som har vist, at det blåt lys påvirker vores hormonbalance. Hormonbalancen medvirker til søvnens kvalitet. Det er derfor en god ide ikke at bruge disse ting lige, inden du skal sove, og hvis du gør det, så sæt den på “nattelys”.

–       Skab et godt sovemiljø. Sørg for, at der er luftet godt ud, at sengen er redt, og klar til at lægge sig i. Giv dig den luksus at lufte eller vaske sengetøjet og dynen jævnligt. Det er godt at give din krop den omsorg, den har brug for, for at kunne finde hvile. Eventuelt kan du have en æstetisk olie som dufter af for eksempel lavendel. Lavendel er kendt for at virke beroligende.   

–   Invester i en god seng, dyne og pude. Sengen er efter min mening, det vigtigste møbel vi har, og sengetøjet det vigtigste tøj. 

–       Brug aftenterapi. F.eks. kan du fokusere på noget positivt, der er sket i løbet af dagen. Er der ikke sket noget positivt denne dag, så find et tidligere minde, opfind dit eget, eller gå til dit ”safespot”, hvis du har sådan en. Jeg vil tale om safespots i en senere blog.

–        Der findes flere mentale øvelser og meditationsøvelser, som man kan bruge til at falde i søvn. Du kan f.eks. finde det på app store, eller på YouTube. Her kan du ved tale og musik få hjælp til at falde i en god og rolig søvn. Der findes også forskellige former for te, som kan virker beroligende og give en bedre nattesøvn.          

–        NADA som er øreakupunktur, kan også hjælper med give en bedre nattesøvn. Jeg er selv uddannet til at give NADA, og gør selv brug af det, hvis jeg i perioder ikke sover godt.

Jeg gør selv brug af ovenstående redskaber, ikke alle dage, men de dage hvor jeg har haft travlt og har brug for lidt hjælp til at finde ro. Det var også det, der hjalp mig, da jeg i en periode på grund af udfordringer i mit liv, havde svært ved at sove.

Tag ansvar for din nattesøvn. Det kommer ikke af sig selv. Prøv disse råd. Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte mig 

The post Sov godt! For søvn giver sundhed first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

Carpe diem – Lev livet i dag uden at tænke over morgendagens bekymringer

Du er ikke dine tanker, men dine tanker kan give dig stress.

Fortid og fremtid findes ikke. Det er enten passeret, eller også er vi ikke kommet til det endnu. Alligevel har vores tanker det med at søge derhen. Man kan have ruminerende tanker om ting, der er sket, ting man har været udsat for og opleve dem som scener, der bliver spillet om og om igen. Man kan have tanker om, hvad man kunne have gjort eller burde have gjort.

Ligesådan kan man ruminere over ting i fremtiden. ”Går det møde, jeg skal til i morgen, som det skal? Hvad hvis det ikke gør?  Hvad hvis jeg bliver spurgt om noget, jeg ikke ved?  Hvad hvis jeg kører galt? Hvad hvis jeg mister dem, jeg har kær?” etc.

Vi kan som mennesker bruge mange tanker på og meget tid på at spekulere på dette, men sandheden er, at vi kun har nuet, og nuet er den eneste tid, der eksisterer.

Når vi bruger tid på at spekulere for meget på fortid eller fremtid, er det en illusion om, at vi har kontrol, men fakta er, at vi ingen kontrol har over, hvad der er sket i fortiden, og kun meget lidt kontrol over, hvad der sker i fremtiden.

Som sygeplejerske ved jeg om nogen, hvor lidt kontrol vi har over, hvad der sker i vores liv. Med lidt held har vi kontrol over de næste 5 min. Men der er så meget og så mange, som har indflydelse på, hvad der sker i vores liv, at det ikke er muligt at opnå den kontrol, vi søger.

Livet kan være forbi i morgen. Der er ingen, der har lovet os morgendagen, men nuet har vi, og her har vi muligheder for at have det godt. Men det kræver at vi tør at være i nuet, at vi ikke lade os forstyrre af de tanker, der hele tiden kan køre som støj.

Vi er ikke vores tanker. Tanker kommer og går. Nogle er decideret ondskabsfulde, andre er gode eller sørgelige, nogle stresser dig, og andre får dig til at få det godt. Men tankerne er ikke dig. Hvordan du handler på disse tanker og de følelser de fremkalder hos dig, er dig.

Tanker er nødvendige for at få et liv til at fungere. Vi bruger blandt andet tankerne til at planlægge og drømme. Men det er, når disse tanker invaderer dig og tager kontrollen, at du risikerer at blive syg f.eks. med stress, angst eller depression. Derfor er en god måde at forebygge stress på at forsøge at være til stede i nuet.

Hvis man bliver ved med at spekulere over de ting man f.eks. har været udsat for, det kan være vold eller anden uretfærdighed, så kan disse tanker komme til at fylde så meget, at de kan komme til definere dig. Du skaber måske et narrativ om dig selv som offer, en der ikke er noget værd eller ikke er dygtig nok. Men du er jo meget andet end det andre har udsat dig for.

Der findes forskellige metoder til at øve sig i at være til stede i nuet. Her er nogen af dem:

Mindfulness

Mange af os har en travl og stresset hverdag, hvor det kan være svært at være til stede i nuet. Der er mange ting, der hele tiden kræver vores opmærksomhed. Vi kan ofte komme til at tænke på for mange ting på en gang og kan blive stressede af det.

Mindfulness meditation kan hjælpe dig med at opnå klarhed, nærvær og at være mere opmærksom i nuet.

Buddhismen har dyrket mindfulness altid, da det er en teknik, der giver ro i sindet, modvirker stress, træner koncentration og rummelighed.

Mindfulness er også en anerkendt måde at styrke den generelle mentale sundhed og forebygge depression.

Meditation

Andre former for meditation kan også hjælpe en med at være til stede i nuet. Man kan ved at meditere være mere til stede i nuet ved at observere, hvad der sker her og nu. Man er i en anden tilstand end den, de fleste af os typisk er i til hverdag. Vi er i det meste af vores vågne tid i en gøren-tilstand, hvor vi er optaget af at gøre og planlægge ting. Under meditation kommer man i en væren-tilstand, hvor man er man observerende på, hvad der sker nu uden at gøre noget.

Yoga

Yogaøvelser involverer forskellige kropsstillinger, som skal holdes et stykke tid, kombineret med vejrtrækning og meditationsteknikker.

Der er flere studier, der peger på, at yoga har en positiv effekt på mental og fysisk sundhed, samt personlig udvikling.

Det kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser som angst, depression, OCD og PTSD.

Regelmæssig yoga kan også gavne mennesker, der er er fysisk og psykisk raske. Der er undersøgelser, der viser, at det skaber velvære, mere tilfredshed med livet, øget selvværd samt reducere stress og angst.

Bøn

Når folk beder, kan det for nogen sammenlignes med meditation. Man kobler fra og fokuserer på Gud, accepterer det, der er, og at Guds vej ikke altid er den samme, som den vej vi havde tænkt, men at han ser det større billede, og at alting er, ligesom det skal være.

Det er i den tidligere kristendom beskrevet, at man trak sig ud i ørkenen for at nærme sig Gud i en meditativ bøn.

Mange mennesker der beder, kristne, jøder eller muslimer m.fl. vil beskrive bøn som en meditativtilstand, hvor man er til stede med Gud i nuet.

Når man beder mange gange om dagen, kan det være en måde at træne at være nærværende med Gud på. Man kan bruge mantralignende bønner, hvor man gentager de samme korte sætninger, for bedre at kunne at være til stede nu og her med Gud.

Her er blot nævnt nogle af de værktøjer, man kan bruge til blive bedre til at være mere til stede i nuet.

The post Carpe diem – Lev livet i dag first appeared on PSYKIATRI and i written by admin

The post Bekæmpelse af stress og angst first appeared on PSYKIATRI and i written by admin